*dediĉ/i
*dediĉi ↝
(tr)
- 1. ↝
- Plene destini por, tute fordoni al, plene oferi por: dediĉi multajn jarojn al la lernado de lingvojZ ; sin dediĉi al la politiko; dediĉi grandan parton de la revuo al la literaturo; dediĉi plenan atenton al iu problemoZ ; la tuta kunsido estis dediĉata al tiu diskuto; Zamenhof dediĉis sian vivon al la realigo de sia ideo.
- 2.
- Meti sian verkon sub la honoran patronadon de iu: dediĉi poezion al amatino.
- 3.
-
Donaci ekzempleron de sia verko al iu, respekte skribante
sur ĝin lian nomon:
dediĉi libron al recenzisto, al amiko.
Rim.: Mi opinias ĉi tiun sencon evitinda misuzo. [Sergio Pokrovskij]
- angle:
- 1. dedicate (oneself)
- beloruse:
- прысьвячаць
- ĉeĥe:
- věnovat
- france:
- 1. dédier (vouer), consacrer (vouer), vouer (consacrer), faire don (de) (par dévouement) 2. dédier (en hommage), faire hommage (de) 3. dédicacer
- germane:
- 1. opfern, widmen 2. widmen 3. zueignen
- hebree:
- להקדיש
- hispane:
- dedicar
- hungare:
- 1. szentel (vmit vminek/vkinek) 2. ajánl (művet) 3. dedikál
- katalune:
- 1. dedicar, consagrar, ofrenar, oferir 2. dedicar, homenatjar 3. dedicar (un llibre, una obra), firmar un autògraf
- pole:
- 1. poświęcać (coś, komuś) 2. dedykować (coś, komuś)
- portugale:
- dedicar, consagrar, votar, votar, oferecer
- ruse:
- посвятить
- slovake:
- venovať
dediĉo ↝
- 1.
- Dediĉado.
- 2.
- Teksto pri dediĉo (laŭ la senco dediĉi2).
- 3.
-
Surskribo farita kiel parto de la donaca akto (laŭ la
senco
dediĉi3).
Rim.: Mi opinias ĉi tiun sencon evitinda. [Sergio Pokrovskij]
- angle:
- 1. dedication
- beloruse:
- прысьвячэньне
- france:
- 1. dévouement 2. dédicace
- germane:
- 1. Widmen 2. Widmung
- hebree:
- הַקדָשָׁה
- hispane:
- dedicación 1. dedicación 2. dedicatoria
- hungare:
- 1. szentelés (pl. időé), ráfordítás 2. ajánlás, dedikáció 3. dedikáció
- katalune:
- 1. dedicació, entrega, afany 2. dedicatòria 3. dedicatòria, autògraf
- pole:
- 1. poświęcenie 2. dedykacja
- ruse:
- 1. посвящение 2. посвящение 3. дарственная надпись
- slovake:
- venovanie